onsdag den 21. maj 2014

Musiklampen

Endelig fik jeg noget ud af mine mange tiiiiimer på Pinterest.
Elsker min nye musiklampe. Den giver sådan et hyggeligt lys, og så tog den ikke engang lang tid at lave. - What's not to like?




Jeg brugte ca. 36 gamle nodeark, der blev klippet i aflange trekanter, og så var det ellers bare igang med limpistolen. Nu hænger den som hyggebelysning i soveværelset, men hvis jeg skulle lave en, der skulle fungere som primær lyskilde, ville jeg lave lidt mere mellemrum mellem strimlerne for at få mere lys.

fredag den 25. oktober 2013

Min vægdekoration

Mit første projekt var jo at finde på noget til min væg. Og det har også ligget i baghovedet, og TRO MIG, der er blevet både klippet og klistret og malet lidt, meeen det har bare ikke helt fungeret. Så kom jeg i tanke om, at jeg engang har set dette i et boligblad, og gik i gang med mine gamle LP'er. Samlingen er godt nok ikke så stor, men der skulle jo egentlig heller ikke så meget til.
Rammerne er fra Tiger og købt for ca. 1 år siden, men de har dem stadig, og ellers giver en hurtig internetsøgning på "rammer til LP'er" valuta for pengene.



Jeg er glad for min væg :-)
God dag til alle
Mette

tirsdag den 22. oktober 2013

Hvad skal jeg gøre med flaskerne?

Bare en lille hurtig:
Har i et stykke tid samlet disse flasker sammen, og skal nu finde på en måde at integrere dem i indretningen. Har heldigvis tid til at nyde solskinnet og samle inspiration i det skønne efterårsvejr. - Med mindre der dumper en god idé ind på siden.


mandag den 21. oktober 2013

En "nygammel" lampe med skærm

Denne lampefod er gravet op fra storskrald, men bunden afslører, at den er et barn af Ikeas designere. - Og da jeg liiiige stod og manglede en lampe den dag, nogen ikke ville have den mere, er den nu en del af hjemmet her hos mig - dog med lidt ændringer (naturligvis - der kommer ikke meget med hjem, der ikke ændres).
Skærmen fandt jeg i kælderen, og sørme om den ikke også er fra Ikea!


Og efter et par tuschstreger på skærmen og lidt keramikmaling på foden var lampen klar til at indtage sin nye plads på klaveret ved siden af metronomen.



onsdag den 9. oktober 2013

Velkommen, Bienvenue, Welcome

Så gi'r vi den gas! 
- Og går i krig med bloggerverdenen. Mit hoved, min lejlighed og kælder er fyldt med skrald, med skrammel som KUN venter på nyt liv. Og det har jeg tænkt på at dele med ALLE, der vil dele med og kan bruge det.
Kom endelig med indspark, gode idéer, kritiske kommentarer og rooooser :-) - We like!!!


Første projekt er noget dekoration til min væg, og jeg har ingen (som i: absolut ingen) penge, så jeg må i poserne, kasserne, på hylderne og i boksene og se, hvad jeg kan finde frem.

GLÆDER MIG