Hvem, hvad, hvordan og hvorfor?

Min verden er fuld af ideer. De kommer væltende i lind strøm og MÅ bare føres ud i livet. Og jeg har kastet mig ud i cyberspace, fordi det er her jeg henter en del ideer selv, så hvis der er nogen, der kan bruge videre af mine, skinner solen bare lidt ekstra - også på en regnvejrsdag.

De fleste ideer går ud på at skabe gammelt om til nyt. Så jeg er ofte at finde på vej ned i en container eller ind i et storskraldrum. - Hvis jeg altså ikke lige pløjer mig igennem genbrugsforretninger og loppemarkeder.

- For straks at haste hjem og gøre noget ved det, ændre det, smadre og samle igen. Helst i en helt ny sammenhæng. 
E L S K E R   D E T :-) og det er ikke blevet en kliché for ingenting: 

"Genbrug er guld".

Når jeg ikke sidder med næsen begravet i malerpensler, sytråd, decoupagelak, silkeroser, gamle kommoder og deslige er jeg vild med at spille klaver og lytte til musik, gåture ved vandet eller i skoven (i passende vejr), dovneaftner foran DVD'en, teater- og bioture.


Glæder mig til at komme "rigtigt" i gang og til at dele nogle ideer med dig,
Mette




Ingen kommentarer:

Send en kommentar